Begravelse i afdelingerne A - B - F - G og P

De traditionelle gravsteder er beregnet til en eller to kister. Enkelte steder er der muligheder for gravsteder til 3 og 4 kister. Der kan tillige nedsættes urner i gravstederne.

Alle gravsteder er forsynet med hæk på 3 sider og en kant ud mod stien.

Gravstederne kan anlægges individuelt og beplantes efter eget ønske, dog således at det ikke er generende på de tilstødende gravpladser eller virker skæmmende på kirke-gårdens helhedsindtryk.

Et gravsted erhverves for 25 år (fredningsperioden) og kan herefter forlænges med en periode på minimum 5 år.

Kistebegravelse i plæne
Afdeling T

Gravstederne er udlagt i græs og vedligeholdes af kirkegårdens personale og må ikke beplantes eller indhegnes. Gravminderne er skråtstillede med en vase til blomster foran stenen. Der skal indbetales til obligatoriskvedligeholdelse for hele fredningsperioden på 25 år ved lejens start. Der er mulighed for at forlænge lejen.
¨

Anonym kistebegravelse i plænen
Afdeling U

Gravstederne er udlagt i græs og vedligeholdes af kirkegårdens personale og må ikke beplantes eller indhegnes. Der skal indbetales til obligatorisk vedligeholdelse for hele fredningsperioden på 25 år ved lejens start. Der er ikke mulighed for at forlænge lejen efter udløbet.

Christians Sogns Begravelsesvæsen
Ringgade 98A
6400 Sønderborg

 

 

 

Kontakt:
Email: christianskirken@tdcadsl.dk
Telefon: 7442 3656
 

 

Kirkegårdsleder:
Odin Møller