Den første etape. 1957

Der er blevet bygget mange nye boliger i Sønderborg i de seneste år. Private parcelhuse, store boligblokke, - ejerboliger og udlejningsejendomme.
Sådan har det også været før, f. eks. efter både Den Første Verdenskrig og Den Anden Verdenskrig.

Fordi der kun var én kirke i byen, syntes folk efterhånden, at der var for lidt plads i den ene kirke til så mange mennesker. Sønderborg voksede og voksede, og det herude kaldte man for "Nystaden". Og Nystadens folk ville gerne have en kirke selv.

Men - Hvis man skulle have en kirke mere i byen, skulle man selv samle mange penge sammen. Rigtig mange.
Alligevel gik man i gang. Det tog mange år at samle sammen, og mange mennesker over hele landet interesserede sig for projektet. Der blev solgt "aktier" i kirken, så rundt omkring i mange hjem ligger der små dokumenter, der viser at man har støttet kirkebyggeriet. 

Der blev afholdt en konkurrence, hvor forskellige arkitekter indsendte forslag til hvordan de syntes, den nye kirke skulle se ud. 
Den ide som til sidst blev valgt, kom fra en arkitekt, hvis far havde tegnet Fredens Kirke i Odense og senere Grundtvigskirken i København.

Arkitekten hed Kaare Klint. Som sin far tegnede Kaare Klint kirker, så de i stilen mindede om de gamle landsbykirker; lavet i en stil som hedder gotik, og derfor kalder man Klint'ernes stil "klint-gotik", hvis man gerne vil give det et navn. Kåre Klint fik besked på at lave tegningerne færdig, så byggeriet kunne begynde.

Kaare Klints tegning var en mægtig kirke som, når den var færdig, ville fylde hele pladsen oppe på Kirkebakken. Med kirkeskib, sideskibe, tværskib, kor med apsis - og krypt under koret. Den ville blive så stor og koste så mange penge, at man besluttede at bygge den i 3 faser, efterhånden som man fik samlet penge nok. Første del, man gik i gang med, var den midterste.

Kaare Klint nåede desværre ikke at være med ret længe, fordi han døde allerede i starten af projekteringen. Hans søn, Esben Klint, var også arkitekt, og han fortsatte som kirkens arkitekt, ud fra de tegninger hans far havde lavet. 24. marts 1957 kunne man indvie kirkens første etape, og det skete med stor fest og mange mennesker.Mens man glædede sig over at have fået den fine kirke, begyndte man allerede at samle sammen til at bygge videre, og det første der blev gravet ud til var krypten, som i dag udgør fundamentet under den sidste del af byggeriet, længst mod øst ud mod kirkegården. Med krypten havde man så både kirke og et kirkerum til bisættelser (et kapel), men også et rum der kunne bruges af kirkens kor, når det skulle øve salmerne til næste søndag.
 
I 1969 døde også Esben Klint, midt under arbejdet på at udvide kirken, så endnu en gang måtte man finde en ny arkitekt. Det blev denne gang en fra Sønderborg, Mogens Meyling.  Den udvidede kirke, nu med kor og apsis, blev indviet 1973.

 

Kirken skulle efter Kaare Klints tegninger have haft endnu en del bygget til: et stort tårn mod vest, hvor det så var meningen at placere kirkens klokker, men denne del er aldrig blevet bygget. Klokkerne er derfor stadig oppe på kirkens ”loft”, over hvælvingerne. 

Og pladsen foran kirken kan bruges af konfirmander, brudepar og mange andre, som her kan tage imod lykønskninger fra familie og venner, når de har været inde i kirken til bryllup eller konfirmation. Og her er der plads til at stille op med fanerne inden gudstjenesten den 5. maj om morgenen.

Sidste byggeperiode på bakken var resultat af behovet for lokaler til menighedsarbejdet, og for at skaffe plads til en sognegård valgte man efter mange overvejelser at lade den ene præstebolig ved kirken vige pladsen, sådan at der i dag ligger såvel en ny bygning til menighedsarbejdet, Christiansgården, og en ny præstebolig på arealet nord for kirken. Christiansgården blev indviet første søndag i advent 1997.

Kirkens præster

 

Niels Peter Moritzen

1956-1962

A. R. Granum-Jensen

1957-1963

Ib Sjö-Rasmussen

1959-1961

Erik Birkler

1961-1985

Günther Weitling

1963-1965

Detlev Reventlow

1964-1980

Hermann Schmidt

1966-1972

Hans Egon Petersen

1973-1979

Immanuel Rommerdahl

1973-1980

Hans Georg Pust

1980-1986

Flemming Lindblad

1980-1997

Lis Hejner Mortensen

1981-2013

Bent Vilslev Petersen

1985-1996

Günther Weitling

1987-1999

Lars Astman Smedemark

1997-

Kjeld Claudi Rasmussen

1998-

Katharina Born

2000-2009

Hauke Wattenberg

2010-

Ulla Elvira Hermann

2013-